Det bliver mere bæredygtigt, når kvinderne tager beslutningerne

Kvinder og mænd rammes vidt forskelligt af konsekvenserne ved global opvarmning. Kvinder hårdest.

I den tredje verden forventes der at alt flere mennesker vil dø på grund af klimaforandringerne, og op imod 200 mio mennesker kan være klimaflygtninge i år 2050. I lande med næsten ingen ligestilling vil kvinderne dø først, siger Måns Andersson, Centrum for Genusvidenskab vid Uppsala Universitet til Genus.se.

I Vesten og i Norden har vi også vores egne udfordringer med ligestilling og klimaforandringer.

Mænd tjener mere end kvinder.
De kører også 12,2 km længere i bil om dagen i gennemsnit end kvinder. Se det i modsætning til kollektiv transport, hvor mænd og kvinder kører lige langt og lige meget (DTU, 2013). Det kan skyldes, at kvinder kun ejer omkring en tredjedel af bilerne. Mænd spiser også mere kød end kvinder, og ejer mere elektronik. Livsstilsprodukter der alle vejer tungt på klimaskålen. Til gengæld shopper kvinder mere, men kan det opvejes mod mandens livsstilsforurening? Næh, mænd forurener 25% mere end kvinder (”Comparing energy use by gender”, Kanyama, Räty).

Med lavere løn og dermed lavere status, er det svært for mange kvinder at forandre deres situation. Og jo mere udsat man er økonomisk, jo hårdere vil man blive ramt i en katastrofesituation.

Sara Buckingham viser i bogen Gender and Environment, at kvinder på verdensplan i midten af 90’erne kun tjente 1/10 af alle indkomster, og ejede mindre end 1% af verdens ejendomme.

Det er et alvorligt problem, for med penge kommer magt, hvilket i sidste ende betyder, at næsten halvdelen af jordens befolkning står udenfor evne til at kunne påvirke klimaforandringerne i positiv retning. Det er især alvorligt, fordi der kun sidder få kvinder på de afgørende beslutningsposter i virksomheder og stater, der har størst indvirkning på vores natur.

Richard Langlais har ved Nordregio forsket i beslutningsprocesserne omkring klimaspørgsmålene i svenske kommuner. Langlais team fandt, at de kommuner med de mest avanceret tilgange til klimaudfordringerne også havde mange kvinder med beslutningsansvar. Teamet kunne ikke med sikkerhed sige, at bæredygtigheden skyldtes kvinderne, men undersøgelsen viste, at der ikke fandtes ambitiøse grønne initiativer iværksat kun af mænd. Og ser vi på den største bidrager til klimaforandringerne, energibranchen, sidder der da også flest mænd i bestyrelserne og i chefstolene.

På denne baggrund er det også interessant at spørge, om der foreligger en åbenlys forklaring på, at Lars Løkkes mande-regering tilbageruller grønne og naturbevarende tiltag, hvor Helle Thornings kvinde-regering indførte flere ambitiøse klimatiltag.

Truer omsorgen for verden og planeten deres maskulinitet?

Er kvinder mere optaget af klima end mænd?
Traditionelt set, er det forankret i vores kultur, at kvinder er omsorgsgivende og reproducerende, hvor mænd er producerende væsner.

Her skal ligestilling ikke forstås som fordelingen mellem ressourcer og privilegier, det handler om retfærdighed, men i stedet forstås som forskellen mellem kønnenes kulturer og idealer. Er der noget ved vores adfærd, som kan skubbe os i en mere bæredygtig retning? Og er der underliggende og gamle tankemønstrer der ikke værdsætter det feminine, som vi kan afskaffe og dermed vinde en større omsorg for vores miljø og jord?

I Norden er vi kommet langt med ligestilling, men kvinder bruger stadig i gennemsnittet 2 timer mere på husarbejde end mænd. Kvinder er også mere villige til at forandre vaner og livsstil, hvilket livsstilsbranchen i den grad ved. Der går ikke en uge uden en ny diæt eller ny selvhjælpsbog kommer på markedet, som kvinder er storforbrugere af.

Men det er nok ikke antallet af kvinder i en bestyrelse, der i sidste ende kan gøre den største forskel for en bæredygtig fremtid, selvom mere ligelig kønsrepræsentation kan føre til strukturelle ændringer. Så længe vi opererer indenfor samme system, er der en automatisk begrænsning for, hvor langt vi kan komme.

Vi må i stedet gøre plads til, at vi kan tage beslutninger på baggrund af dem vi er, og at der ikke er et særligt maskulint ideal kvinder og mænd skal leve op til når de indtager en lederrolle. Vi må lære at spille spillet på en ny måde, og lære at magt kan have mange former og udtryk. Vi må omdefinere hvad der er rationelt og fornuftigt, og hvem der kan yde omsorg.

Under alle omstændigheder, må Langlais antropologiske forskning tale for sig selv; når der er flere kvinder med beslutningsansvar gennemføres flere bæredygtige initiativer.

About the author

Kajsa Li Paludan

View all posts

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *