Når logikken er i stykker

Kære Alle,

Dette indlæg er et i rækken af indlæg delt i gruppen Cirkulær økonomi startet af Ida Auken og Ditte Lysgaard Vind (http://on.fb.me/16J8bIk).

Til jer der ikke kender mig: Jeg startede, som 22 årig, det lille tænkeri og konsulentvirksomhed Cultura21 Nordic. Her i dag, 6 år senere, er jeg netop hjemvendt fra mine masterstudier i USA og fik sidste år Sustainia og DNV GL’s pris, Future Young Sustainability Leader 2014 (http://bit.ly/1ktUrVH).
R
apporten “DNV-GL – The Road Less Travelled: Pathways to Transformation”, som jeg medvirkede til, kan læses her (http://bit.ly/1ALEZHZ).

Mit personlige projekt er forandringsledelse; at ændre kulturen og vores måder at tænke på, således at adoptionen af bæredygtige processer og tiltag foregår lettere. Det cirkulære samfund søger ikke kun eksterne løsninger, men søger også roden til problemet.

/Kajsa Li

Løsningen der ikke var lige for

For mange er det følgende kontroversielt – og hvad laver en lingvist egentlig med cirkulær økonomi? Prøver at svare på, hvordan man opnår cirkulær økonomi med en lineær tankegang. Det gør man ikke.

Vores hjerne og kognition, er som resten af kroppen en del af samme enhed, hvis komponenter hver i sær har egne funktioner, der er integreret i resten af kroppens systemer. Det er ganske ukontroversielt. Det som er kontroversielt i traditionel videnskab er, at antage at vores sprog er én af disse egne komponenter og ikke bare et tilfældig resultat af hjernens andre funktioner. Den største fortaler for denne opfattelse af sproget er Noam Chomsky, professor ved MIT.

Sproget er den del af kroppen der afspejler vores tankesystem (system of thougth), og kan sammenlignes med koden der programmerer et resultat. Vores sprog, eller kode afspejler, hvad vi er i stand til at tænke og skabe. Et lineært sprog vidner om en lineær forestillingsevne, og dermed skabes lineære løsninger.

Og ligesom den cirkulære økonomi støtter et bæredygtigt og genopretteligt produktionssystem, må vi se på sproget som et selvstændigt system der formgiver vores intentioner og resultater. For at kunne bruge et cirkulært redskab, må vi også have en logik der ser det regenerative som den mest naturlige mulighed, fremfor den lineære. Forskning viser da også, at vores sprog ændrer sig, når vi lærer nye redskaber. Men det kommer som regel efter tilvænningen og ikke før. Forhåbningen med en ny sprog-lærings-tilgang vil være, at gøde vores tankesystem, så vi lettere tager de cirkulære og regenerative redskaber og løsninger til os.

For mange er det stadig en Storm-P tegning, at forstå effekten af ens handlinger. Man kan stadig få æg og mælk, selvom man smider batterier ud i almindeligt affald. Og man kan også godt få laks på sin tallerken, selvom man køber et tv, hvis producent smider plastik i havet, hvor laksen lever.

Den begrænsede tankegang giver sig tilkende i sproget, også blandt os der arbejder med bæredygtighed. Når vi taler om klimaforandringer eller cirkulær økonomi, taler vi ofte om at ”tackle problemerne”, ”få en aftale i mål”, ”vores børnebørns fremtid” og ”undgå katastrofer”. Metaforer og sprog tillader os, at visualisere og føle det, som vi synes er sværest at forstå, med det vi synes er nemmest at forstå. Katastrofer og sportsmetaforer er de mest brugte billeder på klimaforandringer – og selvom klimaet og naturen har meget lidt at gøre med sport, genkender vi alle følelsen af, at ”score et mål”, eller ”undgå en katastrofe” – pyyh!

Men de er alle lineære metaforer – mod et mål, mod en afgrund – og ekstremer, på hver sin ende af skalaen. Vi vinder, taber, dør, overlever, lykkes eller fallerer – ganske bipolært, hvis man tænker over det og slet ikke cirkulært, fordi ingen af disse metaforer vender tilbage til hvor de kom fra eller sætter problemet i kontekst. Den kritiske tilgang ville være, at spørge om dette sprog medvirker til en innovativ og cirkulær tankegang? Forudsat, at vi ved at ændre sproget kan ændre vores logik og tankesystemer.

For at cirkulære redskaber og innovationer skal have så meget fremgang som muligt, må vi derfor adskille os fra en lineær tankegang. Men det er svært at træne den muskel i en kultur, hvor vores relation til livet er gennem vor fødsel og gennem livets højdepunkter på vej mod døden. Vores opfattelse af os selv i verden er lineær, hvorfor skulle vores handlinger så være anderledes?

I branchen går det ofte trægt med at implementere nye metoder og teknikker. Der er et generationsskifte på vej, og frygten for det endelige mærkes også hos mange af de ældre generationer der, som regel sidder i de afgørende og indflydelsesrige virksomhederes ledelser. Derfor er det endnu vigtigere, at de egentlig traditionelle forgangsvirksomheder som DNV GL, Statoil, Unilever og andre, som tør gøre brug af eksperimenterende tænkning og ny forskning tager ordet – i bogstavlig forstand. Og det gør de, og kan gøre det endnu mere.

Ved gennemtænkt brug af sproget, har vi mulighed for at stimulere kognitionen hos os selv, vore medarbejdere, kunder, branche, m.fl., men vi skal langt ud over opfattelsen af sprog som et middel i markedsføring. På mange måder er det ikke forskelligt fra at blive god til ballet. Den rette plié kræver træning af visse muskler, og for den bæredygtige tænkning, må vi træne sprogmusklen. Vi må blive i stand til at fortælle fra et fremtidssted, hvor vi er klogere udgaver af os selv, som ser tilbage på vores nuværende jeg og får det til at stoppe i tide og ændre kurs. Det er altså ikke Sci-Fi, det er ikke en tidsmaskine, det er evnen til at tænke cirkulært, fordi sproget er en selvstændig komponent i vores hjerner der former tanken og handlingen.

 

Her følger brugbare links til artikler og videos: 

 

Why we’re stuck on Climate Change: A hypothesis – Adam Bly, Visiting Senior Fellow in Science, Technology & Society at Harvard Kennedy School of Government for Huffington Post

Re-thinking Process Progress: The Circular Economy – Ellen MacArthur Foundation, a cute cartoon introduction to circular thinking vs linear.

The Psychology of Language and Thought – Noam Chomsky Interviews by Robert W. Rieber

(ENVIRON)-MENTAL CHANGE AND “COMPLEXITY” – THE UNWANTED CHILD, K. Paludan.

About the author

Kajsa Li Paludan

View all posts